Når Chief slapper af, så slapper han af......
Jeg fik Chief som 8 ugers hvalp, en gave fra hans opdrætter, Benedicte Bjoljahn, da jeg havde ført Milo til Champion. Milo er onkel til Chief. Chief var en meget sød og nem hundehvalp at have,  han har altid været meget kælen og focuseret på sin fører. Han er fortsat en kæmpe kælepot, der helst sover i arm og indsmiger sig på en sød måde over for gæsterne.
Det kan gå  stærkt, i Chiefs verden, men på trods af det, har han udviklet sig til at være en nem og rolig hund at have med at gøre. På jagt er han rolig omkring mig,  har gode vildtfindende egenskaber og modtager gerne hjælp i terrænnet når han skal det. Han er en smart hund at se på, det man kalder "fart & stil" lever han op til! Når han holder fri, ligger han og bobler i en af sine alternative sovestillinger.
Han debuterede i Vinder B og WT vinder da han var 2 år, med flere vinderplaceringer.
Pga hans ejers svigtende helbred har han haft mange trænings og prøve pauser i sit liv, men han er til at bringe tilbage på samme niveu som jeg stoppede på, relativt hurtigt, fordi han så gerne vil!
Han er en fornøjelse at træne med, og er lige glad om det er dummyer eller vildt, bare han kan lave noget sammen med mig, han forsøger altid at yde sit bedste.
Chief er en mellemstor hanhund, der er ved at være godt udviklet i sin krop. Han er et godt labrador hoved, godt pels med meget underuld og er faktisk blevet en nydelig jagt-labrador.
Han har haft flere parringer og hans hvalpe er ved at nå en alder hvor man kan se hvordan de bliver og jeg er yderst tilfreds med de ting han giver videre i avlen.



 

 


10/12- 2018:
Nogle gange går tingene alligevel bedre end forventet. Efter flere måneders famlenden frem, hvad jeg kunne gør for at Chief kan få et godt aktivt liv, ser det ud til at nogle af invisteringerne har virket. Chief har haft en fin A prøve sæson med flere vinderplaceringer og på Årets sidste Vinder A i DRK blev han 1. Vinder med CERT og blev derfor Dansk Bugs champion og ligeledes Svensk Jagt Champion (J).
Jeg skal fortsat tage hensyn til hans skade, og træner ikke 100%, det er på hans premisser, og han er meget nem at læse så jeg opdager når det er blevet for meget.
Kæledyrs branchen tjener mange penge på sådan en som mig, med alt det alternativ behandling han modtager og får proppet i sig ;-) men et eller andet sted, virker det jo, så det fortsætter jeg med, så må jeg leve af havregryn 2019 med...
Han er meldt til flere A prøver i januar 2019, vi får af se hvad vi kommer med på. 

 

5/6-2018:
Det er desværre ikke altid tingene går som man har planlagt.
​Chief har en permanent invaliderende skade i ryggen/korsbenet, som kun går e´n vej og det er ikke fremad. Han er plaget af smerter ved hårdt arbejde, på trods af smertebehandling osv. 
​Derfor har han kun været stillet på få prøver i foråret, selvom jeg troede det skulle bliver "hans" år,2018, han er 5 år og tingene var ligesom faldet på plads i hovedet på ham.
​Sådan skulle det ikke være, jeg kan ikke træne med ham og han har ondt når han kommer i ujævnt terræn, skal springe grøfter, springer i vandet osv.
Så pt holder han fri, og bliver svømmet trænet og jeg forsøger lære ham GÅ i vandet, DET er ikke nemt.....
​Hvordan fremtiden bliver for Chief ved jeg ikke p.t., men at pensionere en 5 års hund, det er trist, og nu er det jo ligesom ikke et hunde plejehjem jeg havde planen om at drive, nu har jeg 3 hunde jeg ikke kan bruge optimalt, så det er lidt meget op af bakke.
Jeg håber på en eller anden måde, Chief og jeg kan finde et fornuftigt motions nivue og så må jeg tage det en dag af gangen, men meget trist crying.

 

Chief´s 2017/18
 
Opdateret 7/2-2018
​​Så er jagt og prøvesæsonen ovre. Jeg er meget tilfreds med Chief indsats gennem sæsonen og på jagterne. Fra at skulle førtids pensioneres, da jeg syntes det var svært at rette op på noget af hans fejlindlæring, og jeg oven i købet selv har været mættet med prøver og holdt 1 års pause, har han gjort det rigtig godt. Det kniber mere med mig, jeg har svært ved at "holde" en hel dag, og der tegner sig et billed af, sidst på middagen er min krop så slidt at jeg har svært ved at koncentrer mig, stakkels Chief, der er et par prøver hvor JEG lavede nogle fatale fejl og Chief gjorde som jeg bad om, det var ikke sket for nogle år siden. Så det er lidt svært at lære at leve med.
​Men jeg glæder mig over alle hans vinderplaceringer og gode takter.
​På Elite prøven gik vi videre til 2 dagen og røg ud kort før prøven var slut, ikke en god præsentation af mig, der ikke hørte helt efter hvad dommeren sagde, øvøv.
​Jeg forsøger nok igen til næste sæson, man kan jo håbe på et mirakel og jeg bliver mere rask ;-).
​Chief har haft flere damebesøg, er man interesseret i at høre om disse kombinationer er man velkommen til at kontakte mig.

 
Opdate 3/10:
​Efter et år med meget få dummy prøver i RJK, drog Chief og jeg på A prøve, som vi ikke har deltaget i over 1 år.
​På den ene prøve her i Danmark blev han 1 Vinder med CERT, og i Sverige på Elite A fik han 1.pris. God opstart af Chiefs sæson. De sidste par måneder har jeg trænet ham meget og altid dejligt at se, det giver pote!
​På trods af mig ringe helbrede,  har jeg meldt til flere prøver både i RJK, DRK og SSRK, så håber jeg virkelig jeg kan holde til det, for Chief elsker det og fortjener samme chance som de andre drenge har haft!

 
 

​Så har stakkels Chief været på prøve, efter 1/2 års pause fra prøver, han fik en 4. vinder, som fint afspejler den manglende træning i meget lang tid, men hans lydighed og bundnivue er så højt, så vi kan klare os igennem sådan en dag alligevel!
​Jeg mener Chief er stakkel, da sådan en hund som ham, burde være meget mere ude og arbejde og på prøve, men desværre halter det fortsat med mit helbred og RJK har ej heller så mange test, var jeg medlem af DRK kunne jeg komme på prøve nærmest hver weekend, det ermså måske også lige i overkanten, noget med kvalitet frem for kvantitet...?!
Denne WT tramp var også en test for mig, for at se hvordan fremtiden for mine ben var, og det lovede ikke så god, sorry Chief.
​Men jeg træner videre, de dage der tillader det og Chief nyder hvert sekund!







 

Chief´s 2016  opdateret 11/11-2016.
​Det første 1/2 år for Chief har været ganske tilfreds stillende. Det er blevet til en 1. WT vinder i DK og en 1 pr. i Elite klasse i Sverige på Mock Trial. Højdepunket ind til videre i år var Nordisk Mesterskab, hvor det hold han og jeg deltog på, blev nr. 2, Chief selv blev nr. 5.
Godt gået af Chief, der stadig har meget at lære, vi træner videre! Chief har fået en del hvalpe der ude i verden i år, glæder mig til at følge dem, og der er flere på vej.

Chief vil i fremtiden blive stillet i RJK´s markprøvesystem. Han nåede at være med på et par få prøver, vi var ikke så heldige i lodtrækning. Det tager tid at omstille sig til et andet system, men han er godt på vej og jeg har været tilfreds med hans indsats gennem året, han har mange vinderplaceringer i DRK på WT prøver!
For vores vedkommende er der ikke flere prøver i år, da jeg ikke stiller på DRK´s A prøver længere, og RJK´s markprøve sæson er slut for i år, det er også så koldt nu så jeg ikke er i stand til at være så meget ude. Jeg glæder mig RIGTIG meget til næste år, hvor vi skal være meget mere aktive i RJK der er en klub der 100% focusere på jagthunde, så der er ikke så meget hvid støj i denne klub.
​Jeg har mødt flere af Chiefs afkom, og er yderst tilfreds med dem. Ikke mindst mine egne hvalpe som han var far til, den ene vandt DRK´s Unghunde mesterskab i år! Der kommer fine tæver på besøg, så der vil komme flere fine Chief hvalpe der ude i verden.
​Chief har jo desværre altid været mit venstrehånds arbejde, det var først dette forår jeg trænede ham seriøst, da jeg stadig var aktiv med Milo og Cooper mens Chief var ung, og da Chief er en nem hund at have i hverdagen, uden han bliver trænet, jamen så er han blevet "syltet" de første 3 år af sit liv. Det er ikke optimalt og jeg kæmper fortsat med nogle af de fejl og mangler der opstod i hans trænings forløb og fejlindlæring i hans unge dage, ting jeg KUN har at takke mig selv for, da han er en meget lærenem og let dresser bar hund. Det nytter ikke noget at ærge sig nu, se fremad og erkende at jeg kun kan overkomme gå med en hund i Vinderklasse af gangen, og det bliver så ham ene og alene de næste par år! Chief er nok lige glad hvad han laver, han elsker fortsat at træne, om det er på det ene eller andet, om det er på den "forkerte" eller "rigtige" måde, så er han altid klar til lidt fest i gaden. Nu får han lov at være lidt jagt hund efter årets hårde træning og hygge sig med pigebesøg.




 

Chief´s 2015

Chief  debuterede på Vinder A i DRK år. Desværre pådrog han sig en grim skade, i starten af sæsonen, så han måtte holdes 3 måneder i ro, og så var det hele lige som overstået. Da han så var ved at være klar, meldte min krop helt fra og jeg var ude af spillet stort set hele december og januar måned.

Chief har haft et lidt roligere 2015, men på trods af det, har han indtil nu gjort det godt. Han har flere vinderplaceringer på Vinder WT og Vinder B, i sensommeren vandt han sit første B-CERT.

I foråret blev han startet op i RJK, han bestod nemt Apporteringsprøven og Åben klasse test og blev stillet et par gange på Vinder klasse test/Walk up, hvor han har en udemærkelse.
Chief deltog i årets Retrievermesterskab i DRK, hvor han ganske uventet for mig, gik videre til 2. dagen- semifinalen. I semifinalen var der solgt ud hos den unge hund (og mig;-) og vi gik ikke videre til finalen. Men jeg var meget tilfreds med de takter han viste, han er IKKE trænet til klassiske DRK Ramasjang B prøver, men mod A prøver, der stiller helt andre krav til hundene. Men han ser ud til at have samme alsidighed som mine andre hunde, der kan alle elementer i DRK.
Da mit helbred ikke kan holde til at føre så meget hund længere, har jeg valgt p.t. ikke føre ham i RJK. Jeg nyder at føre hunde i udlandet, det er meget inspirerende og lærerigt, og der til skal jeg kvalificere mig i DRK. Så RJK er sat på standby og håber på bedre helbred med tiden, så vil jeg stille ham der også igen.
I år skal Chief debutere på Vinder A og det glæder jeg mig rigtig meget til, han er en fornøjelse at have med på jagt, og det er altid sjovt at føre ny hunde frem.



 


 

Chief´s 2014

Chief blev stillet på sine første prøver i 2014, lidt over 1. år gammel. 
Og han har haft travlt siden.
Han lagde ud med lidt uofficelle prøver, hvor han blev dagens bedste hund et par gange.
Så gik vi til de officelle prøver,  hvor han startede sin første prøve med at blive 1. WT Vinder i begynderklasse.
Kort tid efter fik han et par 1 pr. i Begynder klasse B og blev stillet på et par Åben B, hvor han også fik et par 1. pr.
Han fortsatte med WT livet, og blev 1. WT vinder i Åben klasse.
I sommers tog han til Unghunde mesterskabet, hvor han blev 4. Vinder.
Sæsonen sluttede han med en Åben A, hvor han fik en 1. pr..
Jeg er meget tilfreds med Chiefs første år som konkurence hund.
I 2015 går vi  igang med det virkelige sjove, Vinder klasse.
Chief vil formodentlig stilles i begge klubber, DRK og RJK, men da jeg ikke får hans meritter fra DRK med over i RJK, skal han lige kvalificere sig fra bunden, i RJK.

Klik her for at få dit eget GoMINIsite