Fra jeg var barn, har jeg altid drømt om at få MIN EGEN hund. Og efter et møde med en flat coated retriever i mine teenager år, var jeg slet ikke i tvivl om, at når JEG blev voksen, skulle jeg have sådan en glad, smuk hund. Og det fik jeg så, en gang i 1997. Loui var en genbrugshund, som blot skulle være en god ven og træningskammerat til almindelig lydighedstræning. Loui gik Lydighedskonkurence i DKK, og han gjorde det godt, men på én eller anden mærkelig måde, kom jeg i kontakt med jagt verden, via denne hund. At jeg skulle træne en hund til jagt, havde jeg aldrig drømt om, jeg blev vegetar da jeg var 13 år og anså folk, der skød dyr for sjov, for at være psykopater.Men livet er foranderligt, og skulle jeg den dag i dag begynde spise kød igen, var det så absolut dyr der var nedlagt på jagt, jeg ville spise!
Loui var ikke det store jagt og markprøvetalent, han var skudræd og viste sig også at have spondylose. Han blev oven i købet kastreret, i forsøget på at få en bedre kontakt med ham. Men sød og rar, det var han, og det var hans skyld jeg kom med på mine første opsamlinger, så min lyst til at have flat coated var ikke svækket.
Jeg kom i kontakt med Jan Gregor, der var en aktiv flat coated mand den gang, og fik min næste genbrugshund - Flat Trial Spice of Life - af ham, i ca. 1999. Og så startede mit jagthunde liv for alvor.
Er der noget, der hedder en formel flat, så var det dét Spice var. Hun var den smarteste lille jagtmaskine man kan forstille sig, men ikke den rette hund for en nybegynder. Spice blev ført frem til Vinderklasse med 1. pr. i Åben A og B og ført på Vinder A et par gange, hvor hun var blevet for vild for mig. Hun blev brugt rigtig meget på opsamling, hvor hun var lige så fantastisk, som hun var møgkøter, når vi måtte køre ud og finde hende, når jagten var slut.
Samtidig med Spice fik jeg en anden tæve fra Jan, han havde fået retur som unghund, Molly. Molly var halvsøster til Spice, langtfra samme standard, men en fin jagthund. Molly gad ikke koldtvildtsprøver og formåede kun at få en 2. pr. på Åben B som det bedste resultat.
I år 2000 mente jeg, det måtte være tid , at prøve at have en hund fra hvalp, men da jeg studerede var der ikke mange penge. Derfor købte min veninde Annika Christiansen en flat coated hvalp til mig. Skæbnen ville, at da vi var nede for at vælge hvalp hos Kennel Starworkers, forelskede jeg mig totalt i en anden hvalp, end den vi havde valgt ud til mig. I rette Tanja ånd, blev feriepenge hævet, lidt penge lånt hist og pist og hjem kom både Cookie og Candy. Candy blev siden hen solgt, mens Starworkers Beginning of the Story - Cookie - Dansk Udstillings Champion med jagtmerit = DKCH+J, var den hund der for alvor satte mig i gang med markprøve. Det var ikke oplagt at Cookie skulle blive en Vinderklasse hund, med de linier hun var ud af. Det viser hendes titel også, hun var primært avlet til udstilling. Men heldet følger den tossede, og Cookie viste sig at være det nemmeste væsen at træne. Hun var meget rolig omkring mig og meget dirigerbar, en FANTASTISK markør, men havde lidt problemer med håndtering af koldt vildt, som mange flattere kan have. Hun blev en rigtig god A prøve hund, med mange vinderplaceringer på Vinder A, kvalificeret til DRK Eliteprøven 2 gange hvor hun ikke deltog da hun var løbsk og var den første flat i Norden der fik Very Good på International Field Trial. Cookie levede i den periode af mit liv, hvor jeg også havde en arbejdskarriere, og det var ikke mange timer på træningspladsen, jeg brugte på denne hund. Ind imellem fik Cookie 4 kuld hvalpe.
Cookies kennelnavn "Beginning of the Story" er sigende, for det var hende der for alvor introducerede mig til markprøveverdenen, og gav mig lyst til mere! I 2004 kunne jeg godt se, hvilke hunde der kunne begå sig på toppen, i Vinder klasse. Og efter at selv at have opdrættet flere flat coated kuld, måtte jeg konstatere, at der var meget langt mellem top flatterne, jeg havde nok bare været heldig af få en hund som Cookie. Nu skulle jeg have en jagt labrador.
Jeg fik flere labrador hvalpe hjem fra England, der desværre viste sig at have dårlige albuer. Jeg prøvede også med en jagt golden fra Belgien, den havde dårlige hofter. Men jeg gav ikke op, og købte til sidst i 2005 en ung labrador hanhund, Cynhinfa Firecrest – Ted -, fra England. Ted var en helt anden type hund end en flat coated at træne og det "led" han nok under, for Teds potentiale var større end dét han opnåede, før han fik borelia. Han opnåede dog i en meget ung alder flere vinderplaceringer på både Vinder A og B og var kvalificeret til Eliteprøven dét år han fik Excellent og blev 2. Vinder med CK/res. CACIT på International Field trial. Jeg avlede et par kuld med Ted på en tæve jeg havde lånt, og følger flere af hans afkom der gør det rigtig godt på markprøver i DRK. Men jeg holdt stadig fast i flatten, dengang. Jeg beholdt et par hvalpe efter Spice, men de blev solgt da de var fuldstændig umulige at gøre til markprøvehunde og jeg besluttede mig for, at de linier skulle der ikke avles på mere.
Efter Cookie have jeg beholdt en flat han, Flat Workers Famous Fellow, en stor meget glad hanhund, der nok kunne have gået sin mor i bedene på udstilling, i en ung alder fik han sit første udstillings cert, men han ville ikke kunne nå til tops i vinderklasse på markprøve. Han fik 1. pr. på Åben B og 2. pr. på Åben A. Jeg valgte at udstationere ham som jagthund, da han var 2 1/2 år.
Jeg beholdt endnu en tæve efter Cookie fra et senere kuld - Flat Workers Good-Looking Glory- Amy - en herlig tæve, med sin mors ro på jagt og meget nem at træne. Amy fik i en tidlig alder 1. pr. på Åben B og Åben A og var kvalificeret til Vinderklasse som 2 årig. Amy blev solgt til Sverige, da jeg på grund af sygdom besluttede mig for jeg ikke at ville avle mere. Samtidig havde jeg en labrador tæve efter Ted - Flat Workers Lab Isabel - en gul herlig lille tæve, som fik 1. pr. på Åben B hos mig, sidenhen 1. pr. på Åben A og vinderplacering på Vinder A, hos nye ejer. Isabel blev solgt samtidig med Amy.I mellem dette mylder af hunde, der altid var på gården jeg havde - kom Milo til i december 2008. Milo var en tosse da jeg fik ham;-) men en tosse på den gode måde, han ELSKEDE at træne og er min første Nordisk Jagt Champion. Milo´s historie og alle meriter kan læses på hans egen side. Cooper kom også ind i dette virvar af mange hunde i 2009, da jeg hentede ham i England, som 10 ugers hvalp. Cooper blev i en tidlig alder Dansk Brugs og Jagt Champion, og er virkelig det man kan kalde en top hund. Højdepunktet i hans konkurence karriere må være hans Top Dog status på IWT 2014, men mon ikke der er mere i vente fra hans side?! Man kan læse mere om Coopers meriter på hans side.
I 2010 tog jeg konsekvensen af invaliderende sygdom og reducerede voldsomt i mit hundehold. Jeg havde flere labradortæver fra England, men alle tæver blev solgt, og tilbage var Ted, Milo og Cooper. Ted flyttede til en af sine sønner i 2011 da han havde mén efter borelia, og dér trives han vel. I november 2012 kom min unge hund Bjoljahn Chief - Chief- til. Chief sejlede igennem prøvesystemets "afdeling 1" = vejen mod Vinderklasse, på ganske kort tid i foråret 2014. Chief opnåede at blive nr. 4 til Unghunder mester skabet 2014. Efterår og Vinter vil gå med at gøre ham klar til Vinderklasse og komme på Åben A. Læs mere om Chief på hans side.
I januar 2013 hentede jeg en ung hanhund i England, da jeg manglede en jagthund - Warrenbank Flint - Geordie. Han var fejltrænet da jeg fik ham, men opnåede at få en 1. pr. på Åben B, før han flyttede igen i december 2013 - til en jæger.
I december 2014 gjorde jeg et af mine sædvanlige impulskøb, det var sådan Action kom til. En beslutning jeg ikke fortryder 1 sekund. Desværre gik det stærkt ned af bakke med mit helbred, og jeg blev nød til at sælge Action foråret 2015, da jeg ikke orkede stille så mange hunde på markprøve. Et stort tab for mig, Action er fortsat en super hund og gør det godt med sin nye ejer.
Efter lange overvejelser besluttede jeg mig i 2014 at begynde opdrætte igen. Derfor flyttede Actions mor Bella ind.
foråret flyttede en anden tæve også ind, Cal. Cal har avlet et par rigtig gode kuld i England og oprindeligt skulle Milo have været til England og parre hende, men hun kom til mig istedet.
I foråret 2015 kom der så kuld her i huset, et efter Cal og Milo og et efter Bella og Chief. Herlige dage, men også dage der var ved at tage livet af mig. Så endnu engang måtte jeg gå de tunge skridt og konstatere, jeg er ikke blevet mere rask, og dette var mine sidste kuld ever.
Bella og Cal er flyttede til top gode hjem.
Resten af 2015 går med at forsøge komme på benene igen. Og at få hundene i form. Min trænings sæson blev amputeret med 4 måneder, og vi haltede lidt efter i starten af prøve sæsonen, men kom stærkt igen senere. Vi har været i Tjekkiet, England og rundt omkring i Danmark, på prøver igen i 2015.
Chief er kørt gennem RJK systemet, men da jeg ikke orker stille på så meget prøve længere, bliver det DRK han bliver ført i. Han har fået sit første B CERT i år og flere vinderplaceringer på B prøver og WT, jeg er MEGET tilfreds med ham. Hans første kuld er ved at få lidt alder og jeg er yderst tilfreds med ham som avls hund. Chief er kvalificeret til Eliteprøven 2015.
Cooper har været på IWT i Tjekkiet, en tur i 45 graders varme, repræsenteret DK ved Chatsworth igen i år, og været på en masse WT. Sidst nævnte resulterede i den sidste pind til WT championatet, så nu kan han også kalde sig DKWTCH. Han startede A prøve sæsonen med en 2. Vinder, så det tegner godt.
Under min tur til UK tog jeg en ny hanhund hjem, Glen, jeg regner med Cooper går på pension næste år, og så skal jeg have en afløser, så jeg hele tiden har 2 aktive hunde på prøve.
Jeg er meget glad for Glen, der har nogle af de samme linier som min første jagt lab, Ted, han er meget nem at træne og vil mig og træning, elsker sådanne hunde! Der er MEGET jagt i ham, man skal ikke tage fejl af hans milde temperement har jeg opdaget;-).
I 2015 blev Milo udtaget til at reprænsentere Danmark ved Copu de Europe - Europa mesterskabet på A prøve. Jeg var stolt af min gamle hund, og vi trænede målrettet på at få konditionen op, uden at skade hans krop der jo har nogle mén fra uheld og operationer. Alt så godt ud, indtil mit helbred begyndt at skrante. Min sygdom blussede alvorligt op, og jeg valgte at melde fra CDE, da jeg ikke kunne forsvare over for DRK eller holdet, at jeg ikke vidste om jeg kunne stå ud af sengen på selve konkurence dagen. En tung men rette beslutning. Nu er Milo gået på pension, han er i top form, og ser frem til dame besøg og en god jagtsæson.
Der er ikke mange måneder tilbage af 2015, men så absolut de sjoveste. Chief skal have sin debut på A prøver, Cooper bliver også stillet, da jeg gerne vil kvalificere ham til ICC 2016, Glen trænes med prøver for øjet, i 2016.
Samtidig er jeg fortsat meget syg, og kan desværre ikke de ting jeg har kunnet, så jeg tager den også med ro og hviler meget, derfor kommer man ikke til at se så meget til mig i fremtiden, i hundeverden, håber på bedre tider!
Træning
Igennem årene, fra 1998 hvor dette hundeliv startede, til nu, har jeg afholdt kurser, haft holdtræning i DRK, privat træning, enetimer, hunde i træning, været dommer på C prøver (uofficelle prøver), prøveleder i DRK på B og A prøver, siddet i dommerudvalg, opdrættet flatter og labrador under kennelnavnet Flat Workers, og meget meget mere. Alle disse oplevelser og erfaringer har bragt mig til hvor jeg er i dag, men jeg er IKKE færdig med at lære om jagthunde! Jeg har altid antennerne ude for nye input, jeg tænker hund 24 timer i døgnet, med en stadig lyst til at lære mere om hunde og hundetræning. Den spændende rejse ud i mere viden om træningsmetoder og adfærd, er fortsat drivkraften for mig.
Nye hunde, nye udfordringer: uddannelsen til at blive en god hundfører stopper aldrig!
|